af Viceborgmester (A) Søren Laulund
Beskyttelse af vore naturværdier og turisme udvikling er oftest i konflikt med hinanden. Jeg er normalt på naturens side. Men om adgang til Tirpitz museet kan man med rette anføre at jeg nedprioriterer naturen. Baggrunden er enkel – om end det skærer i mit natur hjerte. Vi valgte ikke placeringen af det oprindelige Tirpitz anlæg, der blev opført som en del af Atlantvolden af den tyske besættelse magt under anden Verdenskrig. Men vi valgte med åbne øjne at skabe en internationalt kendt turist attraktion omkring det oprindelige anlæg. Selvom alle vidste at anlægget lå i et fantastisk naturområde. Succesen er måske blevet større end vi drømte om – men hvorom alting er: hvis vi vil have en sådan attraktion må vi sikre rimelige adgangs forhold. Ellers giver det ikke mening. Planklagenævnet har underkendt den eksisterende løsning. En løsning der giver gæsterne en travetur på 500 meter gennem naturbeskyttet område. Alternativt er foreslået andre parkeringsmuligheder med en travetur på ca. 800 meter – vel at mærke på stærk trafikeret vej. Det kan jeg ikke forliges med. Jeg vil arbejde for at vi får den eksisterende løsning godkendt – med den væsentlige tilføjelse at stien hegnes inde med eks. naturhegn – så naturen lider mindst mulig overlast. Den nuværende adgangs vej er nemlig ikke er hegnet – så besøgende spreder sig over et bredt bælte gennem naturen. Der er ingen god løsning – men af og til må vi træffe valg mellem pest og kolera, og jeg synes ikke vi kan byde vore gæster en travetur på en lille kilometer.