Folketingskandidat

Anne Catherine Hoxcer Nielsen
24 85 53 41
ahox@varde.dk

👉🏼 Kort om mig: 40 år gammel, fylder 41 år til april 2026. Jeg arbejder som socialrådgiver og har tidligere været sosu på plejehjem, døgnrehabilitering og i hjemmeplejen.

💖 Jeg flyver den solo i mit lille hus, hvor jeg bor sammen med mine to friske teenagedrenge, der er ved at finde deres egen vej i livet.

🤩 Jeg blev valgt til byrådet i Varde Kommune i 2017 og er i november 2025 blevet genvalgt til min tredje periode, og har nu min anden periode som udvalgsformand.

🌹 For tre år siden fik jeg den store ære at blive valgt som Socialdemokratiets folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds med fuld opbakning fra partiforeningen i Varde Kommune 🙋🏼‍♀️

❤️ Jeg elsker mit arbejde i byrådet – det er ingen hemmelighed. Men jeg har også en klar ambition om at repræsentere Sydjylland i Folketinget, hvis borgerne vil give mig den tillid. For mig handler politik om at være tæt på mennesker og deres hverdag. I pressen hører man ofte, at politikerne er for langt væk fra virkeligheden. Jeg ved ikke, om det er et bevidst spil for at skabe afstand, men jeg kan love én ting: Med mig får I en politiker, der kender hverdagen indefra – og ikke mindst en charmerende bissethed 😎🥰

🌸 Jeg har arbejdet i over et årti som sosu i ældreplejen, hvor jeg har mødt livets skørhed og skønhed på tæt hold.

💐 Jeg har som socialrådgiver arbejdet med socialt udsatte, hjemløse og dømte, og set, hvordan små forandringer kan gøre en kæmpe forskel.

🚩Og i dag arbejder jeg i fagbevægelsen med arbejdsskader og forsørgelsessager – hvor jeg dagligt møder mennesker, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen.

🙋🏼‍♀️ Så hvis I vil have en politiker, der ved, hvordan det er at stå i en travl hverdag, og som brænder for at gøre en forskel, så er jeg klar – både for Varde, Sydjylland og for Danmark i Folketinget 🇩🇰